Gadens Stemmer byvandring

Sted

Gadens Stemmer
Ingerslevsgade 44
1705
København V

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler
2.995,00 kr.

Dato & TID

På en Gadens Stemmer byvandring fortæller jeres guide sin personlige historie om et liv med fx hjemløshed, stofbrug, anbringelser og psykisk sårbarhed.
Klassetrin
Bydel

En Gadens Stemmers byvandring er 1,5 times "dokumentar" om livet som social udsat. Jeres guide har selv været hjemløs, stofmisbruger, solgt sex, tidligt anbragt på institution eller på anden måde levet på kanten af samfundet. På byvandringen får du guidens livshistorie. Guiden gør 5-6 stop på turen ved steder, der har haft betydning for hans eller hendes liv. Det kan være steder guiden har boet/sovet, herberg, væresteder, købt eller brugt stoffer etc. Turen er et møde mellem mennesker, og der er rig lejlighed til at stille spørgsmål. En byvandring med Gadens Stemmer giver indsigt i et liv som udsat og årsagerne til det. Ligeledes bidrager det til inklusion og afstigmatisering af udsatte borgere. Vores guider får løn for turene og lige så vigtigt selvværd og oplevelsen af at de er gode til noget. Inkluderet i turen er også undervisningsmateriale lavet i samarbejde med Dansklærerforeningen. Det finder du under linket undervisning.

Byvandringerne afvikles i følgende bydele: Vesterbro, Nørrebro, Amagerbro, Sydhavn og Indre by. I booker den dag og det tidspunkt i gerne vil på byvandring - og ønsket bydel. Send en bestilling via linket under booking.