Få gratis hjælp og sparring til din seksualundervisning af Sex & Samfund

Pris

Gratis

Dato & TID

Er du i tvivl om, hvilke emner du skal undervise i i seksualundervisningen? Mangler du greb til at gøre undervisningen tryg for alle elever?

Føler du, som mange andre lærere, at du ikke er blevet klædt ordentlig på, til at varetage undervisning i emner som køn, sex, grænser og samtykke?

Som lærer på en kommunal folkeskole i Københavns Kommune har du nu mulighed for gratis at bestille et skræddersyet kompetenceudviklende forløb. Co-teaching forløbet indebærer 1:1 sparring med en fagperson fra Sex & Samfund og en fælles seksualundervisning af eleverne. Formålet med forløbet er dels, at du som lærer får konkret vejledning og faglig støtte til at varetage seksualundervisningen fremadrettet, og dels at styrke den obligatoriske seksualundervisning på skolerne ved at give eleverne god og kvalificeret seksualundervisning.

Forløbet varer op til 14 timer. Du skal selv være til stede under hele forløbet og kan ikke eksempelvis lægge undervisning af eleverne i en kollegas timer.

Forløbet planlægges indledningsvist sammen med Sex & Samfunds fagperson ud fra dine erfaringer og behov.