Yoga i børnehøjde - for alle klassetrin

Sted

På jeres skole

Pris

1.400,00 kr.

Dato & TID

Yoga- og mindfulness for alle klassetrin med fokus på at mærke efter på indersiden, finde ro og skabe noget sammen, hvor alle er gode, præcis som de er.
Bydel

Vi udforsker de klassiske yogastillinger gennem leg eller temaer, og børnene lærer at udfordre deres krop både fysisk og mentalt.

For de yngste klasser er yogaforløbet bygget op omkring historiefortælling. Vi brøler som løver, flyver som akrobater og tager på eventyr for at vække kreativiteten og skabe indlevelse. Vi laver øvelser to og to og leger med de klassiske yogastillinger for at styrke samværet med hinanden. Timen slutter med drømmende yogasøvn.

I de ældre klasser er der fokus på at opbygge en god og sund kontakt til krop og sind og give de unge redskaber til at udvikle sunde og værdifulde vaner, som vil følge dem resten af livet. Vi har emner som selvkærlighed og selvaccept og arbejder med at opbygge en værdifuld styrke indeni – et ’helle’, hvor de unge kan søge hen, når livet bliver svært.

Undervisningen varer 35-45 min (alt efter klassetrin), og der kan max være 14 børn per lektion. Det betyder, at klassen deles op, så jeg først underviser den ene halvdel af klassen i yoga (sammen med en kendt pædagog/lærer), mens den anden halvdel undervises af jer. Og bagefter bytter vi. 

Forløbet er 2x 45 min undervisning, hvor jeg kommer på skolen én gang.