Soldat på Vestvolden

Sted

Vestvolden - Skoletjenesten Københavns Befæstning
Rødovre Parkvej 617
2610
Rødovre

Pris

Gratis for københavnske folkeskoler

Dato & TID

På den naturskønne Vestvold og i det unikke batteritogsmagasin, kan du og dine elever rejse 100 år tilbage i tiden og gå i soldaternes fodspor.

Eleverne bliver selv indrulleret som soldater, hvor de bl.a. skal undersøge soldatens tornyster, gå march og skrive en hilsen hjem med blæk. Derudover skal eleverne udforske volden, hvor soldaterne arbejdede, sov og spiste, da de var der under 1. verdenskrig.

Gennem dialog, billeder, det historiske miljø og historier spores eleverne ind på de spændende begivenheder og soldaternes hverdag.

Forløbet kan aktivere refleksioner og oplevelser, som kan bruges direkte i danskfaget – både før og efter forløbet. I kan for eksempel have fokus på fremstilling og fortolkning, og lade eleverne skrive dagbog og tegne billeder fra en soldats perspektiv og efterfølgende perspektivere til eget liv.

Praktisk
Husk tøj efter vejret.

Har du svært ved at finde vej? Nedenfor finder du en guide, der kan hjælpe dig med at finde hen til Batteritogsmagasinet.

Periode, hvor forløbet udbydes:
Forløbet kan bookes fra 1. april og frem til sommerferien samt efter sommerferien og frem til efterårsferien.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål.